Historie
Jesusbønnen også kaldet Hjertebønnen hører egentlig hjemme i en bønspraksis (hesykasmen) i Østkirken, hvor Jesusbønnen på Athos har været praktiseret i næsten 1000 år.
Den hesykastiske mystik går tilbage til den tidligste kristendom og havde allerede længe været dyrket på Athos-bjerget, da munken Gregorios Palamas (senere ærkebiskop i Thessaloniki) i 1300-tallet gav den et fastere teologisk fundament.I tilslutning til bl.a. Simeon den Nye Teologs skrifter (fra omkring år 1000) fremførte han den tanke, at Gud i sit væsen er utilgængelig for mennesket, men at hele universet er gennemtrængt af den guddommelige ”energi”, det uskabte lys, som åbner mulighed for den mest umiddelbare forbindelse mellem Gud og menneske. Det var dette lys, der havde omstrålet Jesus ved forklarelsen på bjerget, og som stadig kunne skinne for den fromme mystiker i hans tilstand af salig fred.
Dogmet om ” det uskabte lys”, der lyste på Taborbjerget blev godkendt ved synoder i årene 1341 og 1351, og dermed var den hesykastiske mystik sikret en anerkendt stilling inden for Østkirken.
Men allerede langt tidligere omkring 400-tallet kendte man til Jesusbønfromhed på Sinai og fra midten af det 6. århundrede kender vi et skrift med den Jesusbøn vi bruger i dag:
Bønnen lyder i al sin enkelhed: Herre,Jesus Kristus, forbarm Dig over mig.
I bogen En russisk pilgrims beretninger fortæller en russisk pilgrim fra midten af 1800-tallet om sin vandring rundt i det store russiske rige for at inderliggøre Jesusbønnen. Han har i bibelen læst Paulus første Thessalonikerbrev, kap 5, hvori der står:
”Vær altid glade,
Bed uophørligt,
Sig tak under alle forhold”
Taget fra www. silentmoments.com